Foredrag: Op at stå!

Vi sidder stille som aldrig før, og det går ud over vores helbred. Det lyder utroligt, men noget så enkelt som at stå op har store helbredsmæssige gevinster. Forskning på området betyder, at sundhedsmyndighederne i f.eks. England og Finland anbefaler, at man sidder mindre ned. Der ingen tvivl om, at vi også i Danmark sidder alt for meget – mere end godt er for vores helbred.

Med dette foredrag vil du blive introduceret for alle de positive effekter af at komme op fra kontorstolen og mere op at stå. Du kan blive stærkere,  slankere og  forebygge livsstilssygdomme. Vi præsenterer dig for nogle af forskningsresultaterne i forhold til at arbejde mere stående og giver dig fysiologisk indsigt i, hvordan kroppen arbejder. Du får hjælp til at komme i gang med at påvirke dit tankesæt i forhold til dit kropsbrug og hjælp til at ændre din adfærd, så du får et mere aktivt hverdags- og arbejdsliv.

Vi giver dig en detaljeret tre-måneders strategi, hvor du langsomt træner hele kroppen til at være stærk nok til et mere stående arbejdsliv med alle de positive effekter, det indebærer.

Det er ikke tidskrævende, men ganske enkelt at gennemføre. Der skal så lidt til!

 

Undervisere:

  • Dorte Mølgaard, fysioterapeut / Master’s Degree
  • Mette Bøeg, gotveduddannet bevægelsespædagog