Bækkenbundsvejledning og træning
Livet igennem påvirkes og belastes bækkenbunden, som derfor har brug for træning og opmærksomhed ligesom resten af kroppen.
En stærk og velfungerende bækkenbund kan give en fornemmelse af kraft, energi, stabilitet og kontrol, hvilket er betydningsfuldt for hele kroppen.
Der kan være mange årsager til at man har problemer med bækkenbunden.
Ofte er der mere end en brik i puslespillet.
Derfor handler det om at finde den vifte af årsager, der i dit tilfælde giver bækkenbundsgenerne.
Bækkenbundsvejledningen henvender sig blandt andet til dig der lige har født, dig som er i overgangsalder, eller til dig som har lyst til at forbedre sexlivet m.m.
Du får et personligt tilpasset træningsprogram, øget din kropslige opmærksomhed til bækkenbunden og du får en større teoretisk viden.
Tilsammen giver det dig mulighed for at skabe en forandring af din tilstand.

Dvd´en Sund Bund er en trænings-dvd, som gør det muligt for dig at træne derhjemme.
Jeg har udviklet dvd´en i samarbejde med Gotvedinstituttet og den kan købes på www.gotved.dk